Gislev Vandværk
Vandværket er et andelsselskab stiftet 22.august 1933, der ejes og drives af forbrugerne.
Der blev bygget et helt nyt værk i 2005, det fremstår som et meget moderne værk med 2 ens lukkede filtre, vandet pumpes ind foroven og ud forneden, herefter over i rentvandstanken, som indeholder 250 m3. Herfra pumpes af udpumpningspumperne, 2 højtryk med 6 bar og 3 lavtryk med 3 bar.
Alt dette foregår helt uberørt af menneskehænder. Alt overvåges 24 timer i døgnet af firmaet Hansen og Pedersen som også har bygget værket for os, de kan følge værkets drift på computer og gribe ind, hvis der er driftsforstyrelser.