Kor og orkester
Kor og orkester i Gislev
Byorkestret har eksisteret i ca. 5 år. Orkestret består af en rytmegruppe samt en blæsersektion. Derudover har vi harmonika, banjo og mandolin m.m. samt masser af sang. Målet er, at det skal være sjovt, men samtidig har vi også den holdning, at det skal være så meget i orden, som vi formår. Således bliver der også noget at lytte til. Vi spiller primært rythm & blues, folk og traditionel rock’n roll. Energi og godt humør betyder meget i orkestret. Vi øver som regel to gange om måneden. Det koster 5 kr. pr. gang til leje af Ådalshuset samt et mindre beløb til hjemmesiden.
”Tågehornet” er et folkekor, som har eksisteret i snart 10 år. Målet er at opleve og videregive glæden ved at synge. Vi mødes i Ådalshuset og synger ca. en gang om måneden. Vi synger hver gang nogle danske årstidssange, men har også viser m.m. på programmet. Koret underholder jævnligt ved primært lokale arrangementer. Tommy akkompagnerer og leder koret. Det koster 5 kr. pr. gang til leje af Ådalshuset samt et mindre beløb til hjemmesiden.
Leder af Tågehornet og Byorkestret:
Tommy Hovgård Nielsen
Holmevænget 15
5854 Gislev
Mob.: 25593313
E-mail. musikvaerkstedet@ga-net.dk