maj, 2021
22maj18:0021:00Tom Bjerg + Fenders
Detaljer
Tom Bjerg er sangskriveren bag sange, der kredser om tilværelsen som far til halvvoksne drenge på vej fra reden, afsavn og længsel, kærlighedens tro og tvivl og naturens rolige skønhed.
Mere
Detaljer
Tom Bjerg er sangskriveren bag sange, der kredser om tilværelsen som far til halvvoksne drenge på vej fra reden, afsavn og længsel, kærlighedens tro og tvivl og naturens rolige skønhed. Alt sammen forankret og integreret i personlige og underfundige sange fra hjemstavnen på Sydfyn.
Tom har fortid i det københavnske band Steric, med hvem han i 2000 vandt det legendariske DM-i-Rock. I 2006 udgav de albummet “No way back”, som fik en del opmærksomhed, bl.a. på P3 og P4.
I 2008 blev storbyen skiftet ud med den sydfynske idyl. Sangskrivningen ændrede karakter og blev mere nærværende og vedkommende, og de engelske gloser blev skiftet ud med modersmålet. Efterhånden som sangene voksede frem, blev det nye band dannet. Nu med rødder i det svendborgensiske musikmiljø.
Hvem husker ikke Fenders fra bare en af de fem gange de har deltaget i Danmarks Radio’s Melodi Grand Prix. 1982 – 86 – 87 – 92 og 2000 var årene, og sangene hed henholdsvis – “Det’ løgn” “vild med eventyr” – “En lille Melodi” – og “Solens Børn”.
Men Fenders er ikke “bare” Grand Prix. De er et rigtigt godt showband med en stribe go’e hits i bagagen som f.eks. “Pizzeria Fantasia” – “Det Kaldes Kærlighed” – “Efter Skoletid” – “Cecil & Prince” – “Vi vil altid holde sammen” – “En Beatles Sang” -“Oppe på taget” – “Hvis vi nu si’r farvel”, samt selvfølgelig et populært udpluk af nye og gamle hits.
Tid
(Lørdag) 18:00 - 21:00
Sted
Ådalscenen